Mød din bestyrelse

 

 


Jan Lange, formand:

Jeg kom til Luxembourg for 26 år siden sammen med min kone
Sanne og mine tre drenge Jesper, Jakob og Nikolaj. Jeg arbejder
i Nordea og har været med i bestyrelsen af Den Danske Forening
i 24 år, og er nu blevet valgt til formand.
Mange af jer vil nok genkende mig som Spille-nisse,
Julemand eller Viking. Mine interesser er familie, forenings-

arbejde, musik og motorcykelture.

.

 

 

Jan Sabroe, næstformand:.

Jeg kom til Luxembourg i 1985 og har været med i bestyrelsen
siden 2005, og er nu lige blevet valgt til næstformand.
Jeg er gift med Ulla, har 3 børn + en bonus-datter.
Jeg er for nylig gået på pension og håber at få mere tid til nogle
af mine hobbies, bl.a. golf.

 

 

 


Ulla Rente Hansen, kasserer:

Jeg kom til Luxembourg i 2005.
Jeg har været med i bestyrelsen siden 2006 og blev kasserer i

2010. Foruden at være kasserer i Foreningen, er jeg sammen med
Annette er ansvarlig for at lave "Posten".
Jeg er gift med Jan, har 1 datter + 3 bonus-børn.
Jeg går til linedance, har forskellige hobbyer, og er aktiv i
 "Sprutte-klubben", som hækler sprutter til for tidligt fødte børn her i Luxembourg.

.

 

 

.

 

Randi Grønbæk, sekretær:

Jeg kom til Luxembourg i 1999 sammen med min mand Kent
og vores datter Anne-Katrine. Kent arbejder hos politiet i et
civilt job, og Anne-Katrine går på handelsskole i Silkeborg.
Jeg er uddannet korrespondent, som jeg i 2010 supplerede
med en MBA. Jeg arbejder i Den Europæiske Investerings-
bank i oversættelsesafdelingen som ansvarlig for rekruttering
af freelancere, vores IT-værktøjer og vores budget. En stor del
af fritiden går med vores hest Fidalgo. Tiden til læsning er knap,
men jeg lytter næsten altid til en bog i bilen.

 

 

Bestyrelsesmedlemmer:
 
Hanne Berg:

Kom til Luxembourg i 1986, og har været med i bestyrelsen
siden 2004.
Jeg er gift med Kristian og har 4 børn, som alle har (og én
gør stadig) gået på Europaskolen i den danske sektion.
Jeg har indtil oktober 2009 været hjemmegående, men er
nu deltidsansat i Dania. I min fritid spiller jeg gerne golf og laver mosaik.

.

.

.

 

 

Annette Raabjerg:

Kom til Luxembourg i 2000, og har været med i bestyrelsen
siden 2007, hvor jeg sammen med Ulla er ansvarlig for at
lave og redigere ”Posten”.
Jeg er gift med Mark, og sammen har vi en teenagedatter, der
går på Lycée Aline Mayrich, og så har jeg en bonussøn, der
er DJ i London.
Udover at passe familien og vores lille hund, spiller jeg tennis
og laver forskelligt hobbyarbejde.

.

 

 

 

Lone Borchardt:

Jeg flyttede til Luxembourg i 1990, og har siden 2005 arbejdet i Nordea. Jeg bor i Tysklands ældste by Trier, nyder at bo tæt ved Mosel og vinmarkerne, her er en fantastisk natur. Jeg har 2 dejlige musikalske piger, Ann-Sophie og Carolin, så rigtig meget af fritiden går med at gå til koncerter for at høre dem synge og spille. Elsker at tage på vinrejser og læse en god bog, og lytter næsten også altid til en bog i bilen.

 

 

 

 

 

 

Sanne Lange:

Jeg kom til Luxembourg i 1990 sammen med Jan og vores
3 drenge. Har været med i bestyrelsen siden 2014.
Meget af min tid går med familien, ikke mindst vores lille
barnebarn Ella.
En af mine store hobbyer er at bygge dukkehuse, og der
udover er jeg aktiv i Sprutte-gruppen, som hækler sprutter
til for tidligt fødte børn her i Luxembourg.

 

 

 

 

 

 

Lars Jensen:

Jeg kom til Luxembourg i marts 1995, er på 24. år gift med
Joan og har to døtre, der går på lokalskole/uni.
Jeg er 52 år og har de seneste 34 år været ansat i Nordea Bank.
Tidligere spillede jeg meget fodbold, nu bliver det kun til lidt
veteran fodbold om mandagen.
Jeg spiller en del golf, uden megen succes og løber lidt,

for at holde mig lidt i form

.

.

 

 

Pernille Schnoor Grégoire:

Jeg kom til Luxembourg i september 2008, efter at have mødt
min nuværende mand Marc, der er luxembourger. Vi valgte
at flytte her til Luxembourg.
Jeg er fra 1976 og har sammen med Marc en datter fra
2010, som hedder Chloé.
Jeg er ansat på fuld tid hos Sogeti, hvor jeg arbejder som konsulent

Jeg vil gerne beskæftige mig lidt med at udvikle Foreningens website.

 

 

Carita Henriksen:

Jeg er født og opvokset i Struer. Efter den obligatoriske skole-
gang var jeg i hhv. i London og på diverse charter destinationer
i en 3 års tid.
Herefter studerede jeg i København og arbejdede sideløbende
for Maersk Air. I 2004 mødte jeg Anders og skæbnen ville, at
han allerede året efter fik job i Luxembourg. Jeg fulgte efter
som det 'tynde øl' godt et års tid senere, og fik job i Nordea.
Vi er her stadigvæk - nu med 2 børn (Filippa og Oscar) og hus i
Schrassig! Når tiden tillader det, så dyrker jeg lidt motion
- ikke så meget som jeg gerne ville - og burde...
Jeg sætter min familie højt og elsker at være sammen med dem.